Hvad er de bedste alternativer til DNSCrypt?

Download Astro
Download Astro
7. jun. 2022
I slutningen af 2017 blev DNSCrypt.org taget offline. Protokollens skaber udtalte blot, at han ikke længere brugte den og rådede folk til at finde en anden løsning. Desværre var mange internetbrugere afhængige af den til at kryptere deres DNS-forespørgsler, så det er ret skuffende, at denne tjeneste ikke længere er tilgængelig.
 
Du spekulerer måske på, hvad en DNS-forespørgsel er, hvorfor du skal kryptere den og hvad du kan bruge til at beskytte dig, nu hvor DNSCrypt er offline. Vi svarer på alle dine spørgsmål herunder.
 
 
Hvad er DNS-forespørgsler, og hvorfor skal du kryptere dem?
 
Hver gang du besøger en hjemmeside, sender din computer en forespørgsel til en DNS-server. DNS-serveren sender derefter IP-adressen på den hjemmeside, du forsøger at besøge, hvilket gør det muligt for din computer at få adgang til den server, som hjemmesiden er hostet på. Dette er i bund og grund, hvordan man får adgang til hjemmesider på internettet.
 
Så hvad er problemet? Jo, medmindre du bruger en form for teknologi til at kryptere dine DNS-forespørgsler, kan myndigheder, hackere og andre tredjeparter let få fat i dem. Det betyder, at stort set alle kan få adgang til din browserhistorik.
 
Men hvor nemt er det? Hvis du ikke bruger nogen DNS-kryptering, har din internetudbyder adgang til hele din browserhistorik, som de kan udlevere til myndighederne, hvis de bliver bedt om det. De kan også sælge disse oplysninger til annoncører, så de kan bruges af virksomheder til at levere målrettede annoncer til dig.
 
Hvis du sætter pris på dit privatliv, er DNS-kryptering en must-have.
 
 
Alternativer til DNSCrypt
 
DNSCrypt var en protokol, der krypterede alle dine DNS-forespørgsler. Desværre er hjemmesiden, som vi tidligere nævnte, ikke længere online. Det er en skam, fordi den var en af de bedste og enkleste løsninger til at holde dine DNS-forespørgsler private. Heldigvis er der andre muligheder, du kan benytte dig af.
 
Her er to lignende tjenester, som du kan bruge i stedet for DNSCrypt:
 
Tenta DNS–Dette er et gratis open source DNS-projekt, der lader folk kryptere deres DNS-forespørgsler. Det bruger DNS-over-TLS-protokollen, hvilket er, hvad skaberen af DNSCrypt har anbefalet, at folk bruger fremadrettet. Ved at bruge Tenta DNS kan du skjule din browserhistorik for din internetudbyder. Ikke engang Tenta vil have adgang til den. Tjenesten understøtter også OpenNIC-rødder, som giver dig adgang til .bit-domæner uden plugins eller udvidelser.
 
 
DNSCurve – Dette er et ældre projekt, der i vid udstrækning blev erstattet af DNSCrypt, men det er stadig en effektiv måde at kryptere dine DNS-forespørgsler på. Det bruger elliptisk kurve-kryptografi til at beskytte dine forespørgsler, som faktisk er mere sikkert end de sikkerhedsforanstaltninger, der anvendes af de fleste andre tjenester. For at bruge tjenesten skal du installere DNSCurve og bruge den sammen med OpenDNS-servere. For at sikre, at det fungerer korrekt, skal du sørge for at udføre en DNS-lækagetest (se instruktionerne nedenfor).
 
 
Du kan fortsætte med at bruge DNSCrypt-Proxy 2
 
Selvom DNSCrypt.org ikke længere er online, har Dyne.org besluttet at overtage projektet og fortsætte med at udføre vedligeholdelse på DNSCrypt-Proxy 2, som er en grænseflade, der anvender protokollen. De vil holde den kørende og rette eventuelle fejl, som måtte opstå, men det er vigtigt at bemærke, at der ikke vil blive frigivet nye versioner af teknologien.
 
Det er stadig en god løsning, men det er uvist, hvor længe den vil forblive aktiv. Så hav dette i mente, når du leder efter en DNS-krypteringsløsning.
 
 
Den bedste måde at kryptere dine DNS-forespørgsler på
 
De tre muligheder, der er nævnt ovenfor, hjælper dig med at beskytte din browserhistorik, men de er ikke særlig brugervenlige. Selv DNSCrypt, som var ret så populær, var sværat bruge, hvis man ikke var bekendt med den type teknologi.
 
Heldigvis er der en bedre måde at kryptere dine DNS-forespørgsler på.
 
Virtuelle private netværk eller VPN-tjenester sørger for, at du er helt anonym på nettet. Ikke alene kan de forhindre din internetudbyder i at få adgang til din browserhistorik, men de kan også hjælpe med at beskytte dit navn, placering, IP-adresse og andre vigtige personlige oplysninger.
 
VPN-tjenester krypterer al din internettrafik. De giver dig også mulighed for at logge på servere rundt om i verden, som skjuler din placering og kan også hjælpe dig med at omgås irriterende censurlovgivning. De er den bedste måde at beskytte dit privatliv på online og tilbyder en lang række andre fordele, der vil forbedre din online oplevelse.
 
 
Anbefalede VPN-tjenester til kryptering af dine DNS-forespørgsler
 
VPN-tjenester er en fantastisk måde at forblive anonym på, mens du er på internettet, men nogle er bedre end andre. Alle VPN-udbydere hævder de er sikre, men mange lækker dine DNS-forespørgsler og andre vigtige oplysninger. Så før du vælger en VPN-udbyder, er det vigtigt, at du foretager lidt research.
 
 
For at gøre processen nemmere for dig har vi sammensat en liste over troværdige VPN-udbydere, der er blevet testet og bevist, at de ikke lækker dine DNS-forespørgsler.
 
 
Ved at bruge en af disse VPN-tjenester kan du være sikker på, at din internetudbyder og andre tredjeparter ikke får fingre i dine DNS-forespørgsler og browserhistorik.
 
 
Sådan tester du for DNS-lækager
 
Bare fordi du bruger DNS-krypteringsteknologi eller en VPN-tjeneste betyder det ikke, at du er helt sikker. Nogle gange fejler teknologien, hvilket kan medføre, at du ubevidst udsættes for DNS-lækager. For at sikre, at din kryptering fungerer korrekt, er det en god idé at udføre en DNS-lækagetest.
 
Der er en række forskellige steder online, som du kan bruge til at udføre en test, men vi anbefaler ExpressVPNs lækage-test. For at udføre testen, skal du blot besøge hjemmesiden. Du bliver straks underrettet, hvis dine DNS-forespørgsler er udsat. Hvis dette er tilfældet, så overvej at finde en anden krypteringsløsning eller brug en af de anbefalede VPN-udbydere ovenfor.