Hvad er kill switch, og hvilke VPN-tjenester har kill switch?

Download Astro
Download Astro
24. maj 2022

 
 

 

 

 

 

Der er uden tvivl mange VPN-tjenester på markedet i dag, men lad os se det i øjnene, ingen tjeneste er perfekt. Selv den mest stabile og pålidelige VPN-forbindelse kan falde ud en gang imellem. Det er logik for burhøns, at du bliver udsat for en række trusler online, når din VPN-forbindelse bliver afbrudt. Din internetudbyder kan registrere dine internetaktiviteter, og hackere kan forsøge at stjæle dine oplysninger. Derfor er en kill switch-funktion med til at gøre en VPN-tjeneste bedre fremfor konkurrenterne. Du har måske hørt det mange gange før, men hvis du ikke er sikker på, hvad det egentlig betyder, så læs denne artikel for at finde ud af det.
 
 
Hvad er en kill switch egentlig?
 
Du kan for eksempel være i gang med at surfe på bestemte hjemmesider, mens din VPN-forbindelse bliver afbrudt. Det betyder, at din IP-adresse vil blive ændret til den almindelige offentlige IP-adresse, som din internetudbyder har leveret. Men hvad så? Dine internetaktiviteter vil blive blotlagt og kan nemt spores. Men endnu værre er, at du oftest ikke engang vil opdage, at VPN-forbindelsen er blevet afbrudt, og derfor fortsætter du måske med at surfe på internettet uden nogen sikkerhed. Det er her, at en VPN-kill switch kommer til din redning og holder dig beskyttet. Så hvordan virker en kill switch? Dybest set afbryder den din forbindelse til internettet næsten øjeblikkeligt, når din VPN-forbindelse fejler.
 
 
Hvordan virker en kill switch?
 
Kill switch overvåger konstant din internetforbindelse og holder skarpt øje med din IP-adresse. Den forhindrer din computer i at få adgang til internettet og afbryder din forbindelse, så snart den bemærker en ændring af din IP-forbindelse. Det betyder, at du ikke får adgang til internettet, før VPN-forbindelsen er genoprettet, eller du har lukket VPN-softwaren.
 
 
Aktiveres VPN-tjenestens kill switch-funktion automatisk?
 
Der er ikke noget klart svar på dette spørgsmål. Ideelt set er en VPN-kill switch kun nyttig, hvis den aktiveres automatisk. Mange VPN-udbydere leverer imidlertid ikke denne service, og i sådanne tilfælde skal du aktivere funktionen manuelt i appens indstillinger. Når det er sagt, bør du nu have en klar idé om kill switchs grundlæggende funktioner. Dette fører os til det næste vigtige spørgsmål – hvis kill switch er så vigtig, hvilke VPN-tjenester tilbyder dem så? Lad os finde ud af det!
 
 
Hvilke VPN-tjenester har en kill switch?
 
 
Her er en liste over VPN-tjenester, der er udstyret med en kill switch og holder dig beskyttet overalt:
 
 

Express VPN er uden tvivl en af de bedste VPN-tjenester, som findes på markedet i dag. VPN-tjenesten er dedikeret til at beskytte dit privatliv og er udstyret med alle de nyeste funktioner, herunder kill switch, split tunneling, 256-bit AES, lækage beskyttelse og så videre. Tjenesten giver dig mulighed for at vælge mellem 148 servere i 94 lande og holder dig beskyttet mod nysgerrige øjne, mens du surfer.
 
 

Nord VPN er en anden fantastisk VPN-tjeneste, der leveres med en automatisk kill switch og holder dig beskyttet på internettet, selvom din VPN-forbindelse falder ud. Nord VPN benytter tre forskellige kill switch-versioner. De har en PC-version af kill switch til Mac og Windows. Den mobile version er gearet til iOS og IKEv2-versionen til Mac-appen. Den tredje version hedder 'Always-on VPN' og er udviklet til Android 7.0 eller nyere.

 
 

CyberGhost VPN  er udstyret med en automatisk kill switch, som sikrer, at din online identitet ikke bliver afsløret, selvom VPN-forbindelsen af en eller anden grund fejler. Ud over at tilbyde dig kill switch-funktionen, som aktiveres automatisk, når tjenesten registrerer en ændring i IP-adressen, kommer VPN-tjenesten også med yderligere funktioner, der har til formål at holde dig sikker og beskytte dit privatliv. Disse omfatter DNS- og IP-lækage beskyttelse, 256-bit AES-kryptering og brugen af de nyeste protokoller som OpenVPN, PPTP og L2TP-IPsec.
 
 

Windscribe går et skridt videre, og i stedet for at tilbyde en kill switch, bruger tjenesten en Firewall, der kommer indbygget med deres Mac- og Windows-applikationer. Firewallen fungerer ved at blokere alle forbindelser uden for den sikre tunnel. Det er værd at nævne, at det at have en kill switch blot er en reaktiv foranstaltning, når forbindelsen bliver afbrudt. Men det er ikke tilfældet med en firewall, der blokerer ALLE forbindelser uden for tunnelen. Så uanset om VPN-forbindelsen fejler eller ej, forbliver du sikker, da trafikken uden for tunnelen er blokeret.

 
 

På trods af at det er en gratis tjeneste, skuffer TunnelBear dig aldrig. Derudover er tjenesten også udstyret med en kill switch, hvilket er luksus for en gratis tjeneste. TunnelBear kalder deres kill switch-funktion Vigilant. Funktionen blokerer alt usikret trafik, så snart forbindelsen afbrydes, og ophæver kun blokeringen af trafikken, når VPN-tjenesten igen er forbundet til serveren. Denne funktion aktiveres dog ikke automatisk. Du skal aktivere den manuelt ved at gå til sektionen Generelt under menuen Præferencer. Der skal du blot sætte flueben ved Vigilant, og så er du beskyttet.
 
 
Din tur
Når det er sagt, anbefaler vi stærkt at vælge en tjeneste, der tilbyder en kill switch, hvis et af dine primære formål med at bruge en VPN-tjeneste er at forblive sikker på internettet. En kill switch sikrer, at dine internetaktiviteter ikke bliver blotlagt, selvom forbindelsen til VPN-tjenesten afbrydes. Vi håber, at denne artikel har hjulpet dig med at vælge den rigtige VPN-tjeneste med kill switch. Hvilken er din favorit? Fortæl os det i kommentarfeltet herunder!