Hvordan skjuler jeg min IP-adresse?

Download Astro
Download Astro
4. jun. 2022
Har du nogensinde spekuleret på, hvordan det fungerer at downloade og surfe på internettet? Det er ikke kompliceret, men afhænger for en stor del af din IP-adresse. Dette vil vi fortælle dig mere om i denne artikel.
 
 
Hvad er en IP-adresse? 
 
 
For at downloade eller surfe på internettet kræves der en forbindelse eller en sti mellem enheden og internettet for at overføre pakkerne med oplysninger. Enhver enhed, der er forbundet til internettet, har en unik IP-adresse, som identificerer den pågældende enheds forbindelse til internettet. Den består af 32-bit tegn med en værdi mellem 0 og 255 og tildeles generelt af din internetudbyder.
 
Hver enheds IP-adresse er anderledes og skaber en unik sti til de filer, der skal downloades fra internettet. Uanset om du bruger en Wi-Fi-forbindelse eller en mobil dataforbindelse, har hver af dine enheder en bestemt IP-adresse. Sagt på en anden måde, ligesom du har en postadresse til dit hus, er IP-adressen adressen til din enhed, hvorigennem du surfer på internettet.
 
 
Hvorfor er det nogle gang vigtigt at skjule sin IP-adresse? 
 
Nu hvor du ved, hvad en IP-adresse er, er det nemt at konkludere, at din browser aktivitet nemt kan spores og overvåges, og at alt, hvad det kræver, er din IP-adresse. Mange virksomheder drager fordel af dette for at få mere at vide om din smag og præferencer via din IP-adresse for at kunne køre målrettede marketingkampagner.
 
Desuden har mange lande også blokeret adgangen til visse hjemmesider som Twitter og Facebook for IP-adresserne inden for deres geografiske område. Spørgsmålet opstår – kan IP-adresser skjules fra internetudbydernes nysgerrige øjne, så du kan surfe sikkert på internettet uden at efterlade digitale fodspor?
 
Det kan have mange fordele at skjule din IP-adresse. For det første kan du få adgang til hjemmesider, der er geoblokeret i dit land. For det andet tilbyder en skjult din IP-adresse også i større sikkerhed og et mere privatliv på internettet.
 
 
Hvordan kan man skjule sin IP-adresse? 
 
Så hvordan kan du skjule din IP-adresse og høste de mange fordele ved at gøre det? Vi har sammensat en liste over nemme måder, som du kan bruge til at skjule din IP-adresse og surfe anonymt og sikkert på internettet:
 
 
1. VPN-tjenester
 
 
En VPN-tjeneste, eller Virtual Private Network, er blevet enormt populært i de senere år. De foretrækkes især af internetbrugere, der ofte skal arbejde på offentlige forbindelser og skal besøge forskellige lande, hvor adgangen til deres foretrukne hjemmesider er begrænset.
 
En VPN-software kan installeres på din bærbare computer eller mobiltelefon og fungerer som et ekstra sikkerhedsniveau til din almindelige internetudbyder.
 
Selv om internetforbindelsen stadig kommer fra din almindelige kilde, vil VPN-tjenesten skjule din IP-adresse ved at omdirigere hele din browser aktivitet gennem en midlertidig IP-adresse, som kan tilhøre en server placeret på et helt andet kontinent.
 
Den bedste ved VPN-tjenester er, at de ikke kun tilbyder én, men mange sikkerhedsniveauer uden at gå på kompromis med internethastigheden. VPN-tjenester er også absolut nummer ét, når det handler om at skjule din IP-adresse og få adgang til begrænsede hjemmesider.
 
 
2. Proxy-hjemmesider
 
 
Hvis du er en af dem, der ikke vil skjule din IP-adresser regelmæssigt, men bare skal have adgang til bestemte hjemmesider uden at efterlade et digitalt fodaftryk, kan du vælge at gå bruge proxy-hjemmesider.
 
Et proxy-hjemmeside afspejler din internetudbyders forbindelse og skjuler din IP-adresse fra den hjemmeside, du går ind på, ved at fungere som en bro mellem din internetudbyder og hjemmesiden.
 
Hvis du for eksempel går ind på en bestemt hjemmeside via en proxy, vil den pågældende hjemmeside ikke kunne spore din aktivitet på deres forum tilbage til dig, da den IP-adresse, de får, ikke vil være din enhed men proxy-hjemmesidens.
 
Proxy-hjemmesider er gode til at få arbejdet gjort hurtigt, hvis du ikke har særlig megen tid og ikke vil vente på, at opsætte en VPN. Proxy-hjemmesider er generelt også gratis at bruge. Imidlertid gør de forbindelsen væsentligt langsommere og har en mindre grad af sikkerhedsniveau sammenlignet med en VPN.
 
 
3. TOR
 
 
TOR, også kendt som The Onion Router, er en meget kompleks rute af servere, hvorigennem der overføres information. I modsætning til en proxy-hjemmeside, som er en enkelt bro mellem internetudbyderen og hjemmesiden, er TOR-ruten meget længere og kompliceret, hvilket resulterer i meget lange indlæsningstider.
 
Men TOR er en meget sikker rute og en af de mest skudsikre måder at sikre, at din IP-adresse er helt skjult. Faktisk er sikkerhedsfunktionerne i TOR så høje, at de endda anvendes til kriminelle aktiviteter, såsom handel med narkotika og våben. TOR er gratis at bruge og tilbyder 100% anonymitet til browserne. Gennem TOR kan man som bruger endda tilgå hjemmesider, der udgør en del af 'det dybe internet', og som ikke kan tilgås via en normal browser.
 
 
4. Offentligt Wi-Fi
 
 
Hvis du virkelig vil skjule din IP-adresse for at besøge en bestemt hjemmeside, kan du altid oprette forbindelse til internettet via et offentligt Wi-Fi, som automatisk ændrer enhedens IP-adresse.
 
Du vil dog stadig have en IP-adresse i samme region, som du er bosiddende i, og derfor vil du ikke kunne få adgang til geoblokerede hjemmesider. Desuden anses offentlige Wi-Fi-forbindelser også for at være ret usikre, og derfor kan du ikke være sikker på privatliv, selvom du måske har en vis anonymitet i din browseraktivitet.
 
Udover de ovennævnte mest populære måder at gemme din IP-adresse på, kan du også blot bede din internetudbyder om at give dig en ny IP-adresse. Dette kan gøres, hvis du føler, at din IP-adresse er blevet kompromitteret, og at din aktivitet bliver sporet. Internetudbyderen vil dog sandsynligvis ignorere hyppige anmodninger om ændringer af IP-adressen. Alternativt kan du også frakoble dit modem i et par timer, så bliver du automatisk tildelt en ny IP-adresse, når du tænder den igen.