Sådan gør du Firefox mere privat

Download Astro
Download Astro
27. maj 2022

Firefox-browseren, der er udviklet af Mozilla Foundation uden fortjeneste, har et positivt ry som en solid browser, der respekterer dine personoplysninger, blandt fans af privatliv. Organisationens salgstale er stærkt fokuseret på dette, i begyndelsen angiver de bl.a. at "Hos Mozilla, er vi overbeviste om, at privatlivets fred er afgørende for et sundt internet." Det er også værd at bemærke, at Mozilla ihærdigt forsøger at forblive neutral og upolitisk for at opretholde sit gode omdømme. Dette står i modsætning til deres vigtigste rival, Google (udvikler af Google Chrome-browseren), der lader til konstant at være viklet ind i privatlivets fred og politiske skandaler, og som har fået et elendigt ry med hensyn til håndtering af dataansvarlighed.

Den gode nyhed er, at oveni de eksisterende funktioner, kan Firefox tilpasses for at opnå en endnu højere grad af beskyttelse af dine personoplysninger. Ved at gennemføre nogle få simple tweaks vil din oplevelse, både online og på din egen computer, blive forbedret.

 

Standardsøgemaskine

Efter en kort flirt med Yahoo anvender Firefox igen Google som sin standardsøgemaskine. Eftersom Google er utrolig invasiv, vil det gøre underværker for dit privatliv at bruge en anden søgemaskine, der er mere indstillet på at beskytte dine personoplysninger såsom DuckDuckGo eller StartPage. Hvis du vil ændre dette, skal du gå til Menu> Søg> Standardsøgemaskine. De alternative muligheder er ret dårlige, så du bliver nødt til at klikke på "Søg maskine / Find flere søgemaskiner" knappen placeret nedenfor. Dette vil give dig mulighed for at udfylde listen med de søgemaskiner, du virkelig ønsker.

Bemærk, at Firefox lejlighedsvis vil forsøge at ændre søgemaskinen tilbage til den, der er den mest populære i dit land, som oftest vil være Google. Du kan undgå dette ved at gå til Menu > Indstillinger > Generelt > Tillad Firefox at: og derefter fjerne fluebenet for indstillingen "Automatisk opdatering af søgemaskiner".

 

Opdateringer

Mens du roder med søgemaskinetilladelserne, som beskrevet ovenfor, kan du også se de automatiske opdateringsindstillinger i et nærliggende panel. Mens nogle mener, at det øger privatlivets fred at slukke for automatiske opdateringer, vil vi gerne understrege, at det også gør din browser sårbar i forhold til en række fuldstændig unødvendige hackinger. Vi anbefaler kraftigt, at du indstiller Firefox til at opdatere automatisk.

 

Telemetri

Efter flere nyere versioner tillader Firefox som standard at spore tekniske interaktionsdata i din browser, og går så langt som at installere og køre undersøgelser på din enhed. Det er helt sikkert fint at deltage i Firefoxs programmer for at hjælpe dem med at teste nye funktioner og opleve, hvordan kunder bruger deres browser, men lad os se det i øjnene: alle data, der rutinemæssigt forlader din enhed udgør en sikkerhedsrisiko. Selvom det er anonymt, som Firefox påstår, og bare for at være sikker, anbefaler vi at slukke for dette ved at gå til Menu> Indstillinger> Privatliv & sikkerhed> Firefox dataindsamling og brug og fravælge alle muligheder. Du kan også fravælge browsers sundhedstilstand og crash rapporter her.

 

Foreslåede hjemmesider i nyt faneblad

Firefox placerer ikke længere annoncer blandt de foreslåede hjemmesider (undertiden omtalt som "Tiles"), som vises, når du åbner en ny fane. De vil dog stadig foreslå noget, sende masser af hentningsanmodninger, øge loading tiderne og æde din båndbredde op. Hvis du vil deaktivere dette og benytte et almindeligt nyt faneblad, skal du bruge hjulikonet i øverste højre hjørne af skærmen for at fravælge valgmulighederne "Vis dine favorit hjemmesider" og "Vis foreslåede hjemmesider". Dette vil også beskytte dig mod, at nogen fysisk snager på din computer og kan se hvilke hjemmesider, du normalt besøger.

 

Lokal sikkerhed

Som nævnt ovenfor findes ikke alle trusler mod privatlivets fred online. Nogle gange kan det være lige så vigtigt at beskytte dig selv mod kollegaers, besøgendes eller endda familiemedlemmers snagen. En nem måde at sikre privatlivets fred på i den henseende er at gå til Menu > Privatliv > Historik og vælge "Slet historik, når Firefox lukkes" og/eller "Brug altid privat browsingtilstand". Du skal dog være opmærksom på, at dette vil gøre din browsing oplevelse meget mere irriterende, da du hele tiden skal anvende log-in muligheder, gemte adgangskoder, formularer og kort samt tidligere søgninger. Mange subtile sideindstillinger, som du tager for givet bliver til slavearbejde, når du er tvunget til at indstille dem, hver gang du åbner browseren og besøge dem, begyndende med at du vil blive bombarderet af cookie pop-ups hele tiden.

 

'Spor ikke'-anmodninger

Førhen plejede 'spor ikke'-anmodninger at være et stærkt privatlivsværktøj, men i dag ignoreres de af mange store virksomheder som værktøjer, begyndende med allestedsnærværende Google Analytics. For rent faktisk at blokere denne slags sporing er du nødt til at bruge en tilføjelse som Ghostery, uBlockOrigin eller AdBlockPlus. Men for de få hjemmesider, der stadig overholder sådanne anmodninger, kan du angive dette ved at gå til Menu > Indstillinger > Privatliv & sikkerhed > Sporingsbeskyttelse.

 

Tilføjelser og browserfingeraftryk

Dette er et emne, der fortjener sin egen dybdegående analyse, men essensen er, at næsten hver browser er unik på en eller anden måde, selvom den næsten ikke er pillet ved. Jo mere tilpasset din browser er, og jo flere tilføjelser du bruger, jo lettere bliver det at ramme dig med et unik browserfingeraftryktag. Dette er en intern sporingsmekanisme, som hjemmesider bruger til at følge dig rundt på internettet, endda uden at gemme cookies på din enhed.

 

Konfigureringsindstillinger

Kan virke lidt skræmmende ved første øjekast på grund af deres kode-lignende udseende, men konfigureringsindstillinger giver dig yderligere værktøjer til at ændre den måde din Firefox-browser virker på. Skriv om:config i URL-linjen for at få adgang til disse indstillinger og bekræft advarslen, der vises, med "Jeg accepterer risikoen". Indstillingerne vises i alfabetisk rækkefølge og kan gennemses ved at skrive deres fuldstændige eller delvise navne i den søgebjælken. Nogle af de vigtigste, som du bør tjekke, er:

network.cookie.cookieBehavior er en heltal-baseret indstilling, der styrer, hvilke cookies din browser accepterer fra hjemmesider. Den kan indeholde en af ​​følgende værdier:

0 – Acceptér alle cookies som standard

1 – Acceptér kun cookies fra den oprindelige hjemmeside (blokér 3. parts cookies)

2 – Blokér alle cookies som standard

En forholdsvis sikker indstilling med 1 vil fungere på en måde svarende til en cookieblokerende tilføjelse, som beskrevet ovenfor.

media.peerconnection.enabled (WebRTC) giver mulighed for stemme- og videokommunikation via din browser, hvilket ikke er en dårlig ting, hvis du bruger disse. Men blot det, at den eksisterer, betyder, at den også kan blotlægge din IP-adresse for nysgerrige – selv hvis du bruger en VPN-tjeneste! Sæt den til "false" for at forhindre dette.

media.navigator.enabled tillader hjemmesider at forhøre sig om og spore status for enhedens kamera. Sæt den til "false" for at forhindre dette.

network.dns.disablePrefetch løser domænenavneforespørgsler fra din browser på en måde, der forbedrer ydeevnen og indlæsningstider for sider, men kan også bruges af hackere til at hente hemmelige krypteringsnøgler fra enhedens cache og stjæle følsomme data. Sæt den til "true" for at forhindre dette.

Selvom Firefox uden tvivl er en fantastisk browser, der tilbyder rigelig privatliv og sikkerhed, så husk, at den ikke er skudsikker. For fuldstændig beskyttelse anbefaler vi, at du kombinerer den med en velrenommeret VPN-tjeneste for at skjule din IP-adresse og give fuldstændig anonymitet på internettet.